
Endelig!
Nu kan man tilmelde sig Miss World Denmark 2012!
Her er der en formular, man skal udfylde, for at blive udvalgt!
Personligt, glæder jeg mig rigtig meget til at komme til Kina og forsvare Danmark.
Jeg er nok nødt til at undskylde til jer, der også havde tænkt jer at stille op. I må prøve igen næste år. Og til den tid kan I bruge min ansøgning som inspiration:
Kære Miss World Denmark 2012,
Hermed min ansøgning til Miss World Denmark 2012.
- Navn: Sofie Hagen
- Alder: 23 år.
- Bopæl: Amager
- Højde: 1.77 (Det var jeg sidst, jeg blev målt. Dette var i niende klasse og jeg kan huske at sundhedsplejersken var skeløjet. Betyder dette noget for om hun har målt mig rigtigt? Vi kan eventuelt få en kineser til at måle efter, når vi lander i Kina, hvis de altså har en skammel.)
- E-mail: sofiekhagen@gmail.com
Vedhæft 5 billeder.
Her er jeg i Hamburg i Tyskland, så I kan se, jeg er vant til at rejse.
Her indtager jeg de daglige grøntsager. (Der er sådan noget oste-spinat inde i den friturestegte butterdejs-ting)
Bare lige for at vise, at jeg altså også kan posere.
Det er samme ansigtsudtryk, jeg har tænkt mig at lave, når jeg vinder. (Jeg ved hvad I tænker: Hvor kan man købe så store kebabs?! Det kan man også i Hamburg. Ja, jeg er lidt en verdenskvinde.)
Det jeg spiser her, er en kage. I skulle tage at prøve det! Det er awesome!
Krav for deltagelse:
- Du er dansk statsborger
- Du er mellem 17-25 år
- Du har aldrig lavet nøgenbilleder
Tjek, tjek og… Kunne jeg bede jer om at definere ‘nøgenbilleder’? Er det okay, hvis de aldrig er publicerede? Det er mest fordi, jeg meget nødigt vil kontakte min ekskæreste Chris-… Øh, Stefan. Er det stadig nøgenbilleder, hvis man har sokker på? Vent, det er lige meget. Tjek!
Vi ses i Kina!
Kh,
Sofie Hagen
Bevis:

‘En stand-up-fan, eller, som jeg kalder hende, Min Nye Bedste Ven Malene, har tegnet min Batmanjoke!
Hun skrev det på Twitter og jeg har netop opdaget det. Jeg er rørt. Jeg er beæret. Og jeg er glad for at ingen har forsøgt at tegne min penis- eller voldtægtsjoke.
Jeg var på date med en smuk, lækker, pæn, køn, flot, nuttet, charmerende fyr. (Han havde også en masse fine indre… organer). Efter vores første date, tegnede jeg også ham en tegning.

Det er langt fra et Malene-kunstværk, men det skaffede mig en anden date. Der blev vi så enige om at han ikke var forelsket i mig, men at det ikke var på grund af min(e) tegning(er), men på trods af min(e) tegning(er). Og opkald. Og mails. Og SMS’er. Og MMS’er. Og Facebookmails. Og Facebookvæg-beskeder. Og andre sunde måder at håndtere kontakt med drenge på.
Meget kan man sige om Malenes kunstværk — men jeg må også lige gøre opmærksom på, at hun tydelig er stærkt inspireret af MIN illustration af joken. Den kommer her:


Jeg skal til min første eksamen på Universitetet d. 10 Januar. Altså: Lige om lidt. Det er i Russisk Historie. Omfanget af min viden om Russisk historie er ganske begrænset. Jeg ved at det engang hed Sovjetunionen og at dette tilsynladende ikke har særligt meget med løg at gøre. Nogen sagde at jeg burde lave en læseplan, da jeg skal have læst 2 x 600 siders Russisk historie på otte dage. Det vil jeg gøre.
3. Januar
- Tag bøgerne “Russisk Historie Volume I” og “Russisk Historie Volume II” frem.
- Læg dem i vindueskarmen.
- Tag en dyb indånding.
- Se Family Guy.
4. Januar
- Kig på billeder af Ivan.
- Øve mig i at udtale Ivans Russiske efternavn.
- Lær at sige “Sut min pik” på Russisk.
- Grin i mange timer over dette.
5. Januar
- Køb en pelshue over nettet.
- Skriv en opdatering på Facebook, hvor der står “Eksamenslæsning, puha”.
- Se Will&Grace og led efter information om Ruslands historie.
6. Januar
- Åben “Russisk Historie Volume II”.
- Komme i tanke om Cyanide & Happiness.
7. Januar
- Spis borstj.
- Drik vodka.
8. Januar
- Se afsnittet af Sex & The City, hvor Carrie dater en Russisk mand.
9. Januar:
- Overvej Polsk, Græsk eller Serbisk istedet.
- Søg job i Netto.
- Græd.
- Spis pasta med ketchup.
- Græd igen.
- Læs 13 sider i ‘Russisk Historie volume 1′.
- Græd mere.
- Gå på Wikipedia og læs alt.
- Sov i fire timer. Drøm om Tysklands historie.
- Græd under bruseren.
- Se James Bond: From Russia With Love.
- Græd, da denne ingenting har med Ruslands historie at gøre.
- Sov.
10. Januar
- Tag kjole med dyb kavalergang på.
- Læs 3 sider i bussen på vej til skolen.
- Græd i forberedelseslokalet, istedet for at læse.
- Kryds fingre.
14. Februar
- Gå op til re-eksamen.